Vi er miljøcertificeret efter den strenge
ISO 14001 standard, og det er vi stolte af.

 

Miljøcertificeringen indebærer, at vi i det daglige er forpligtet til at overholde en række miljøbestemmelser i forbindelse med modtagelse, håndtering, miljøbehandling og ophug af biler.

Alle (inklusiv kunder) er forpligtet til at overholde miljøbestemmelserne.

Vi skal derfor anmode om ikke at pille ved beholdere med væsker eller andet, som  kan skabe forurening. Hvis man ser spild eller andet, der er til fare for miljøet SKAL dette meddeles til personalet, som derefter vil tage de nødvendige forholdsregler. 

Specielt for håndværkere gælder, at hvis der bruges maling, støjende værktøj eller andet som kan påvirke miljøet, er de forpligtet til at aftale de nærmere omstændigheder med personalet – som kender miljøreglerne, og vil fortælle om de nødvendige forholdsregler.